You are currently browsing the tag archive for the ‘mobilformidling’ tag.
Få Den skjulte Historie på din mobil
Et nyt formidlingsprojekt sætter stenen tilbage i marken og bygningen tilbage i gågaden via mobiltelefonens display.
Et nyt udviklingsprojekt har opnået støtte fra Kulturarvsstyrelsen gennem Kulturnet Danmark-Puljen. Projektet vil formidle i et nyt område mellem mobiltelefoni og internet. Projektet finder sted i et samarbejde mellem Ringsted Museum og Arkiv, Helsingør Kommunes Museer, Helsingør Byhistoriske Arkiv, Furesø Museer, Køge Byhistoriske Arkiv og formidlingskonsulent Naja Kløve Moltved, der gennem en årrække har beskæftiget sig med kulturformidling netop gennem mobiltelefoner.
Historien ud i gaden
Den Skjulte Historie bringer kulturarvsinstitutionernes samlinger i spil med det oprindelige historiske miljø og borgernes viden. Fortællinger, genstande og billeder bringes tilbage i det oprindelige miljø via mobiltelefonens display, så de er tilgængelige når brugeren fysisk befinder sig på oprindelsesstedet. Samtidig vil vi give brugeren mulighed for at bidrage med sin egen viden, stille spørgsmål eller gå på skattejagter. Alt sammen via deres egen mobiltelefon.
Digital adgang til informationer
Den Skjulte Historie vil give brugeren digital adgang til billeder, historier, video og lydklip fra samlingerne på det fysiske oprindelsessted – dvs. at stenen sættes tilbage i marken og bygningen tilbage i gaden via mobiltelefonens display.
Formidlingsformen er dels informationsposter, dels skattejagter. På den måde tilgodeses forskellige målgrupper og interesser. Ved at flytte samlingen ud af arkivet og ud i det fysiske rum, fremmer vi brugerens oplevelse af genstande og foto som knyttet til et levet liv. Den mobile formidlingsform øger endvidere brugernes frihed til selv at gå på opdagelse og søge viden, hvor og når de har behovet.
Projektet er faseopdelt i et forprojekt og et hovedprojekt, og det er forprojektet vi har opnået støtte til. Målet med forprojektet er at afklare hvilke tekniske løsninger, der er anvendelige i forhold til målgruppen og visionen, samt at undersøge om det er relevant at tænke konceptet ind i en fælles landsdækkende portal – ”en kulturhistorisk Margueritrute”, der knytter de lokale skattejagter sammen til et landsdækkende hele. I sidste ende er det målsætningen at kunne tilbyde en løsning til andre arkiver og museer.
Efter et møde om indførelsen af multimodale læringsformer på skolernes lektiecafeer, faldt snakken på mobilformidling. Her blev jeg præsenteret for en spændende løsning, der leveres af
Systemet opretter smartcodes der kan printes ud og sættes op overalt. Der kan for eksempel sidde et lille klistermærke i et butiksvindue i eet af byens gamle huse. Brugeren finder mærket, scanner/affotograferer smartcoden via mobiltelefonens kamera og får information om det sted de står foran. Turist- og kulturhistorisk information on demand og on site.
Et stykke downloadet software omsætter den grafiske code til enten et link til
- en hjemmeside (Du slipper for at taste en url til en mobilhjemmeside),
- et elektronisk visitkort med personlige oplysninger som kan gemmes i mobilens kontakter
- eller du kan få en tekst præsenteret direkte i telefonen.
Det er nok særligt den sidste mulighed der er interessant i denne sammenhæng. I hvert fald synes det at være den mest enkle at gå til.
Systemet har sine åbenlyse fordele og ulemper. Der er mange brugere worldwide og så er det gratis.
Ulemperne er, at det kræver at brugeren downloader et lille program (ca. 500 kb) før de kan bruge det.
Når man går til nævnte hjemmeside på sin mobil, detekteres det dog automatisk hvilket håndsæt brugeren har (læs: mobiltelefon) og tilpasser sig modellen. Det er meget nemt og foregår helt gnidningsfrit.
Der er en række andre hindringer, men der er ingen grund til at starte der. Det er alt samme praktisk overkommeligt.
Jeg har endnu til gode at prøve det af i praksis, men vil teste det i lille skala ved lejlighed. I mellemtiden hører jeg gerne fra brugere der har testet dette system af og er meget interesseret i at dele jeres erfaringer og høre om hvilke ønsker du har som bruger af denne type information.





