“Welcome to our city – to our world – of books. This is where we live. A film for 4th Estate Publishers’ 25th Anniversary. Produced by Apt Studio. The film was produced in stop-motion over 3 weeks in Autumn 2008. Each scene was shot on a home-made dolly by an insane bunch of animators; you can see time-lapse films of each sequence being prepared and shot in our other films”.
Besøg Historiens Hus i Second Life lige nu og se udstillingen om Huge Matthiesens Køge. Se de mange gode billeder i SL eller direkte på www.koegearkiv.dk under Køgebilleder. Stor tak til Charlotta Jenkins AKA Charlotte SH Jensen.
Du finder Historiens Hus lige her: http://slurl.com/secondlife/WD2/182/184/28
Denne lille tekst rummer nogle hastigt nedfældede tanker om muligheder for formidling via skiltning.
Der er mange måder at gøre det på, det kan skaleres op og ned efter ambitionsniveau og midler. Her er opridset nogle få muligheder.
1. Skiltning på husene
Den mest simple måde at lave denne form for formidling på, er ved udelukkende at opsætte skilte på husene. Det er eks. gjort på Brogade nr. 8 i dag (Elværket). Fordelen er at det er velkendt og forholdvis billigt.
Ulempen er omvendt at det kræver tilladelse at opsætte skiltning på fredede huse, der er plads til meget få informationer på et skilt og der vil af pladshensyn oftest kun være tekst på dansk af hensyn til pladsen. Oftest er det desuden ikke en person man vil ønske at fortælle om, men snarere ejendommens historie
(I hvert fald for vores mange renæssancebygningers vedkommende. I København har flere muligheder for at lave skilte som ”Her boede H.C. Andersen fra 1872 til sin død i 1875”). Det vil meget hurtigt betyde, at der bliver brug for meget tekst. Derfor vil det være oplagt at supplere skilte med noget andet og mere.
2. Skiltning på huse + henvisning til internet med adgang fra mobiltelefonen på stedet.
En måde at give brugerne flere oplysninger er, at henvise til internettet via skiltene på bygningen.
Det kan i princippet være et helt ordinært skilt (Som i Brogade og mange andre byer), hvor der desuden er en henvisning til hvordan brugeren kan finde ud af mere på internettet via deres egen mobil.
Det mest oplagte er at brugerne kan få informationen med det samme mens de er på stedet.
Det kan ske via brugernes egne mobiltelefoner. Der er flere måder det kan gøres på.
A. Brugeren går på internettet med sin egen mobiltelefon (krav: Adgang til internettet fra mobilen).
Brugeren taster en (mobilvenlig) url i sin telefon – der er ikke noget værre end at taste lange url´er i telefonen.
Det kunne være www.m.koege.dk/b8 m=mobil, b=brogade, 8 er husnummeret.
Brugeren bliver nu ledt til en hjemmeside der er sat op til mobiltelefon. Der vises kun tekst på første side, men der tilbydes links til gamle billeder af huset, videoklip, lydfiler eller andet relevant.
Ulempen er at det er besværligt at taste en url i telefonen.
Det kræver at der er et skilt, der gør opmærksom på at der findes information her på stedet.
Brugerens telefon skal desuden være sat op til at kunne gå på nettet, turister skal være tilmeldt udenlandsk datatrafik (dyrt), så målgruppen er nok i første omgang danskere.
B. Brugeren kan slippe for at taste sig vej ind til hjemmesiden, hvis de benytter sig af smartcodes.
(krav: Adgang til internettet fra mobilen + gratis program installeret på telefonen).
En smartcode er et lille ikon, der fungerer på samme måde som en stregkode i supermarkedet.
Brugeren tager med kameraet i sin mobil et billede af smartcoden og det bliver via et lille gratis program omsat til en url, som automatisk sender brugeren til den ønskede hjemmeside.
Det er en lettere måde at navigere på, da man slipper for at taste. Ulempen er at det kræver at brugeren har downloadet et gratis program på sin telefon. Det er endnu ikke så udbredt i Danmark, men meget anvendt i Japan.
I Århus har Moesgård Museum et stort projekt undervejs, der bruger denne teknologi til at bringe informationer videre. Det involverer museet, Århus Kommune, Svend Åge Madsen og mange andre partnere i byen. Der opstilles steler i byen, som har smartcodes påsat. Brugeren kan læse om projektet ved to store planchevæge i byen, hvorfra de også tilbydes download af det program, der kræves til at afkode smartcodes. Det sker via bluetooth.
Andre byer, bl.a. Horsens, har eksperimenteret med det.
Fordel: Det er nemt og programmet er gratis og kan hentes på www.i-nigma.com
Ulempe: Det er (eller må være) et meget dyrt projekt. En bluetoothnode, som sender programmet til brugeren er dyr at få etableret. Derudover skal der opstilles steler mv. Det er også en stor barriere at brugerne skal hente et program inden de kan gå i gang. Århus Festuge har også brugt smartcodes i flere år og har haft svært ved at få brugerne til at hente det ned. Men det er et superspændende projekt, som jeg glæder mig meget til at følge og forhåbentlig kan det alene i kraft af sin størrelse banke nogle døre ind.
3. Adgang via Bluetooth:
En anden mulighed, som også involverer mobiltelefoner, er at lade informationen gå via bluetooth.
Hvis brugeren har sin bluetooth tændt, vil han blive spurgt om han vil modtage informationer, når han går forbi et givent sted, hvor der er opsat en bluetoothnode. Brugeren skal selvfølgelig gøres opmærksom på at tilbuddet findes, for at få dem til at tænde for bluetooth. Det vil kræve skilte eller evt. en folder med kort over stederne og et startpunkt.
Ulempen er at det er meget dyrt at opsætte en lang række noder i byen. Det kan ikke skaleres op uden store omkostninger, hvorfor det er statisk når det er produceret. Noderne skal placeres ude i byen og have internetadgang, hvilket også vil være meget omkostningsfuldt.
4. Adgang via SMS:
En meget enkel løsning er at tilbyde brugerne information via sms. Brugeren skal gøres opmærksom på tilbuddet når han passerer et sted man ønsker at informere om. Det kan ske via et skilt på bygningen eller i bygningens vindue. Placeres skiltet inde i vinduet via en aftale med ejeren, kræver det ikke tilladelser fra Kulturarvsstyrelsen.
Der kunne f.eks. stå: Vil du videre mere, så send ”Brogade 8” til 1231.
Herefter kommer der en sms tilbage med information om stedet.
I den kan der også være link til internettet, hvilket igen er nemmere for brugeren end at taste en url i telefonen.
Lige nu har jeg lavet et lille forsøg, hvor man kan skrive ”clio” og sende det til 1231. Så får man Byarkivets åbningstider tilbage – og man slipper for at huske på dem.
Det kan være gratis for brugeren eller der kan opkræves en lille takst, til at dække udgiften for at sende sms tilbage. Det er i øvrigt en løsning vi vil tage fat på at teste i den kommende tid på Køge Byhistoriske Arkiv, da vi har fået adgang til denne tjeneste via et godt samarbejde med PUC i Køge.
5. Adgang fra mobil via gps
Køge Byhistoriske Arkiv er med på sidelinien i et forprojekt, der afsøger mulighederne for at formidle kulturarv på mobiltelefoner. Hensigten er at lave en web 2.0 løsning, hvor de deltagende institutioner dels formidler noget viden om et givent sted, dels får brugerne mulighed for at bidrage med viden og spørgsmål via mobil og computer.
Idealet er en open-source baseret løsning, som er gratis for andre institutioner at gå i gang med.
Det er en løsning som ikke kræver skiltning. Brugeren har en mobil med GPS og kan navigere rundt til points of interest (POI) vha. telefonen. Det sker via telefonens googlemap. Når de er ved at sted der vil vide noget om, klikker de på en prik på kortet, der indikerer at her kan du finde oplysninger. Når brugeren via sin telefon klikker på kortet, ryger de via et link til en mobil wiki. (Som wikipedia – http://da.wikipedia.org/wiki/Forside ) Vi vil blot benytte os af en mobilvenlig wikipedia – en såkaldt wapedia. Her finder man oplysninger, links til billeder. Da oplysningerne ligger i en mobil wiki, kan brugerne også deltage i at skabe data om stederne. Vi påtænker at etablere en redaktør, som skal godkende indlæg inden de publiceres.
Det er – meget kort fortalt – projektet som det ser ud lige nu. Der er dog en række barrierer, bl.a. teknologiske, og det en stor del af projektet at afklare muligheder og fremtidsperspektiver inden for det tekniske felt. Det ligger derfor nogle år ude i fremtiden i sin ideale form. Fordelen er at brugerne inddrages aktivt, samt at der ikke kræves skiltning, da navigationen foregår via mobilen. Open Source programmer billiggør deltagelsen for andre institutioner.
Det var en række eksempler. Listen kan gøres længere og der kan skrives mere udførligt på det. Lige nu har jeg prioriteret at få publiceret listen og forhåbentlig få respons fra andre projekter. Er du interesseret i denne type formidling, hører jeg gerne fra dig.
Når man skal henvise til specifikke steder på et kort, sker det ved hjælp af et koordinat. Alle danske adresser er allerede koordinatsat, men adgangen til koordinaterne går gennem kommercielle udbydere. Denne artikel handler om hvordan du selv kan lave koordinater på alle adresser i et givent område.
Man kan vælge at oprette sine koordinater manuelt. Det kan du gøre ved at bruge et papirkort (ja, helt analogt), stå på stedet med en GPS eller gøre det ved at gå ind i Google Earth og aflæse koordinaterne for en given position. Præcisionen ved at bruge Google Earth er i øvrigt lige så god, som at bruge håndholdt GPS på stedet - testet op mod en Garmin eTrex Venture HC).
Det er dog en noget langsommelig proces at skulle finde hvert enkelt punkt manuelt, især hvis man skal lave informationer om mange punkter. Geokodning af postadresser kan heldigvis også foregå helt automatisk ved hjælp af et webværktøj. Der findes flere forskellige, men jeg vil særligt henvise til det der hedder http://www.batchgeocode.com/
Med dette værktøjet kan du gratis geokode adressedata fra et excelark, op til 500 punkter ad gangen.
Download en Excelskabelon fra http://www.batchgeocode.com/ og du er i gang. Stor tak til Søren Johannessen, der driver det fantastiske site www.microformats.dk for god hjælp og henvisninger. På www.microformats.dk kan du finde mere om emnet.
Tabellen fra http://www.batchgeocode.com/ har følgende overskrifter:
Address – City – State – Zipcode – Name - URL – Colour – Image - Group, altså felter der kan indeholde informationer du ønsker at bearbejde automatisk. Her retter du til data fra din egen by. Ikke alle felter behøves udfyldes. I min test kørte jeg kun med Street Number Zipcode City, eksemplevis Vestergade, 26, 4600, Køge.
Da dine adressedata ligger i et regneark, behøves du kun skrive gadenavnet een gang – så kan du markere cellen og trække i nederste højre hjørne. Så kan du nemt få en hel kolonne med samme tekst, f.eks. Vestergade. Husnummeret er også nemt at udfylde automatisk. Skriv 1 i første række, 2 i anden – marker begge felter og træk ned i nederste højre hjørne. Så får du automatisk udfyldt kolonnen med 1-2-3-4-5-6-etc. Det er standard Excelfunktioner – Hvis du roder med geokodning, kender du sikkert også disse funktioner ganske godt.
Pointen er, at du slipper for at taste alle adresser ind i dit dokument. I stedet kan du udnytte en smart funktion i Excel til at gøre arbejdet for dig.
Når alle felter er udfyldt, markerer du dine data og kopierer dem. Gå så ind til siden http://www.batchgeocode.com/ og indsæt dine adressedata i datafeltet (trin 2). Vælg evt. valider data. Her får du en mulighed for at præcisere hvad der hører til hvilken kolonne (trin 4). Endelig vælger du Run Geocoder (trin 5). I trin 6 kommer dine data ud tilføjet et koordinat og du kan se dine adresser på et kort. Zoom ind og kontroller at de er lagt korrekt ind.
Kopier nu dine data tilbage til dit regneark og gem dem. Du har nu koordinater på samtlige adresser du har lagt ind klar til brug. På denne måde kan man meget nemt få Geokodet alle adresser i en by som Køge. I Køge består den indre by nemlig af ganske få gader, så det er lige til.
Det kan blive til et rigtig vigtigt værktøj at have koordinater på alle adresser i byen. Tænk blot: Du kan bruge dem i Google Maps hvor du kan oprette egne kort, du kan fremover tilføje dine foldere og udstillinger et koordinat til brug for folk som måtte ønske at finde frem til stedet IRL. For mit vedkommende er det særligt interessant i forhold til formidling af kulturhistorien på kort med kml-filer. På den måde kan du oprette interaktive kort til din hjemmeside og selvfølgelig præsentere information i Google Earth.
Det kan også blive interessant i forhold til registrering i f.eks. Arkibas. Arkibas opererer med stedkoder og de er meget forskelligt opbygget i forskellige arkiver (sogn, ejerlav, by, landsby, åer, broer, søer osv.). Hvis en registrering tilføjes en entydig adresse, f.eks. Vestergade 26 4600 Køge, burde det være en smal sag at hente et koordinat fra en koordinatdatabase. Det betyder igen at en registrering der er knyttet til en adresse vil kunne præsenteres på et kort. Når jeg skriver burde, er det selvfølgelig fordi det er Arkibas der er på tale. (Alle der arbejde i den lokalhistoriske branche ved hvad jeg mener). Så vil du sikkert indvende at mange registreringer ikke kan henføres til en specifik adresse. Her vil jeg så hævde at det er muligt at knytte både sogne, ejerlav, hele kommuner osv. til en registrering i stedet for. Visningen kan så i stedet vha. et polygon i stedet for et punkt.
Nå, men det er en tanke. Koordinater er under alle omstændigheder entydige størrelser og en formidling af registreringer på kort, tror jeg vil være meget meningsfuldt for brugerne. Mange er interesseret i det nære, det der ligger tæt på dem selv. Denne filosofi ligger bag Historiske Atlas Fyn og på Fynske Billeder er det samme gjort for billeder. Det kan naturligvis også gøres for arkivalier. Se www.fynskebilleder.dk/forside (Se kortet nederst på siden).
Problemet er at Geocoderne ikke vokser ind i himlen. I følge Søren Johannessen skal man regne med 10-15 % fejl. Hvis du går i gang, så prøv at teste hvor godt resultatet bliver. Mine testresultater bekræfter den fejlprocent.
Humor på et højt plan. Virkelig en anbefalelsesværdig stribe, som giver alle konkurrenter baghjul.
Det er een af få sider der har fundet vej helt ind i det allerhelligste via min rss reader.
Siden opdateres tre gange om ugen.
http://en.wikipedia.org/wiki/Xkcd
Køge Byhistorske Arkiv har tidligere i samarbejde med Køge Kommune udarbejdet Den digitale Byvandring, en oversigt over monumenter og skulpturer i Køge Kommune.
Den er nu blevet fintunet og opgraderet
Den originale, digitale byvandring ligger på http://www.koege.dk/290291 og den nye er forhåbentlig snart også på siden.
Du kan se den nye her løsning via et Googlemap her:
http://maps.google.com/maps?f=q&hl=en&geocode=&q=http:%2F%2Fspreadsheets.google.com%2Fpub%3Fkey%3DpzC8wvGAvUtrfSpi6oNJPHw%26output%3Dtxt%26gid%3D0%26range%3Dkml_output%26time1%3D3971456
Ønsker du selve kml-filen, finder du den her: http://www.koegearkiv.dk/_da-DK(2270)/Om%20arkivet/Udvikling
Det er en meget mere enkel måde at finde skulpturerne på for brugeren, som ikke nødvendigvis kender vejnavnet en given skulptur befinder sig på. I dag er folk jo samtidig vant til denne form for navigation fra boligsiderne osv. Så det er en form der passer til mange brugere. Vi glæder os derfor meget til at se hvordan brugerne tager imod den nye tjeneste og til at sætte nye projekter i søen.
Få Den skjulte Historie på din mobil
Et nyt formidlingsprojekt sætter stenen tilbage i marken og bygningen tilbage i gågaden via mobiltelefonens display.
Et nyt udviklingsprojekt har opnået støtte fra Kulturarvsstyrelsen gennem Kulturnet Danmark-Puljen. Projektet vil formidle i et nyt område mellem mobiltelefoni og internet. Projektet finder sted i et samarbejde mellem Ringsted Museum og Arkiv, Helsingør Kommunes Museer, Helsingør Byhistoriske Arkiv, Furesø Museer, Køge Byhistoriske Arkiv og formidlingskonsulent Naja Kløve Moltved, der gennem en årrække har beskæftiget sig med kulturformidling netop gennem mobiltelefoner.
Historien ud i gaden
Den Skjulte Historie bringer kulturarvsinstitutionernes samlinger i spil med det oprindelige historiske miljø og borgernes viden. Fortællinger, genstande og billeder bringes tilbage i det oprindelige miljø via mobiltelefonens display, så de er tilgængelige når brugeren fysisk befinder sig på oprindelsesstedet. Samtidig vil vi give brugeren mulighed for at bidrage med sin egen viden, stille spørgsmål eller gå på skattejagter. Alt sammen via deres egen mobiltelefon.
Digital adgang til informationer
Den Skjulte Historie vil give brugeren digital adgang til billeder, historier, video og lydklip fra samlingerne på det fysiske oprindelsessted – dvs. at stenen sættes tilbage i marken og bygningen tilbage i gaden via mobiltelefonens display.
Formidlingsformen er dels informationsposter, dels skattejagter. På den måde tilgodeses forskellige målgrupper og interesser. Ved at flytte samlingen ud af arkivet og ud i det fysiske rum, fremmer vi brugerens oplevelse af genstande og foto som knyttet til et levet liv. Den mobile formidlingsform øger endvidere brugernes frihed til selv at gå på opdagelse og søge viden, hvor og når de har behovet.
Projektet er faseopdelt i et forprojekt og et hovedprojekt, og det er forprojektet vi har opnået støtte til. Målet med forprojektet er at afklare hvilke tekniske løsninger, der er anvendelige i forhold til målgruppen og visionen, samt at undersøge om det er relevant at tænke konceptet ind i en fælles landsdækkende portal – ”en kulturhistorisk Margueritrute”, der knytter de lokale skattejagter sammen til et landsdækkende hele. I sidste ende er det målsætningen at kunne tilbyde en løsning til andre arkiver og museer.
Efter sønnikes umotiverede styrt på lige landevej, har vi meldt os i hylekoret af de sidste dages hellige. “Husk nu den hjelm”, siger vi overalt vi kan slippe afsted med det. Vores børn har altid kørt med cykelhjelm – og Gudskelov for det. Den anden dag blev vi husket på hvor vigtig den er.
Takket være hjelmen rejste vor unge cyklist sig med kun een enkelt skramme – på benet. Uden hjelmen tør vi end ikke tænke på hvad der var sket. Hjelmen var færdig og måtte kasseres og en ny indkøbes. Den var simpelthen knækket i siden. Aldrig har jeg været så glad for at bruge 300 kr. – igen.
Selv faderen, der ellers har vænnet sig til at køre uden hjelm, efter at have kørt Christiania-bike i mange år (Hvor farligt er det lige at køre på tre-hjulet cykel, ikke sandt!?), er begyndt at brugt sin hjelm igen.
Jeg sender i øvrigt den varmeste anbefaling til Fri-Cykler på Københavnsvej i Køge, hvor man får noget så gammeldags som god service.
Så piger og drenge: HUSK NU DEN HJELM!
Efter et møde om indførelsen af multimodale læringsformer på skolernes lektiecafeer, faldt snakken på mobilformidling. Her blev jeg præsenteret for en spændende løsning, der leveres af
Systemet opretter smartcodes der kan printes ud og sættes op overalt. Der kan for eksempel sidde et lille klistermærke i et butiksvindue i eet af byens gamle huse. Brugeren finder mærket, scanner/affotograferer smartcoden via mobiltelefonens kamera og får information om det sted de står foran. Turist- og kulturhistorisk information on demand og on site.
Et stykke downloadet software omsætter den grafiske code til enten et link til
- en hjemmeside (Du slipper for at taste en url til en mobilhjemmeside),
- et elektronisk visitkort med personlige oplysninger som kan gemmes i mobilens kontakter
- eller du kan få en tekst præsenteret direkte i telefonen.
Det er nok særligt den sidste mulighed der er interessant i denne sammenhæng. I hvert fald synes det at være den mest enkle at gå til.
Systemet har sine åbenlyse fordele og ulemper. Der er mange brugere worldwide og så er det gratis.
Ulemperne er, at det kræver at brugeren downloader et lille program (ca. 500 kb) før de kan bruge det.
Når man går til nævnte hjemmeside på sin mobil, detekteres det dog automatisk hvilket håndsæt brugeren har (læs: mobiltelefon) og tilpasser sig modellen. Det er meget nemt og foregår helt gnidningsfrit.
Der er en række andre hindringer, men der er ingen grund til at starte der. Det er alt samme praktisk overkommeligt.
Jeg har endnu til gode at prøve det af i praksis, men vil teste det i lille skala ved lejlighed. I mellemtiden hører jeg gerne fra brugere der har testet dette system af og er meget interesseret i at dele jeres erfaringer og høre om hvilke ønsker du har som bruger af denne type information.
