Denne lille tekst rummer nogle hastigt nedfældede tanker om muligheder for formidling via skiltning.
Der er mange måder at gøre det på, det kan skaleres op og ned efter ambitionsniveau og midler. Her er opridset nogle få muligheder.

1. Skiltning på husene
Den mest simple måde at lave denne form for formidling på, er ved udelukkende at opsætte skilte på husene. Det er eks. gjort på Brogade nr. 8 i dag (Elværket). Fordelen er at det er velkendt og forholdvis billigt.
Ulempen er omvendt at det kræver tilladelse at opsætte skiltning på fredede huse, der er plads til meget få informationer på et skilt og der vil af pladshensyn oftest kun være tekst på dansk af hensyn til pladsen. Oftest er det desuden ikke en person man vil ønske at fortælle om, men snarere ejendommens historie
(I hvert fald for vores mange renæssancebygningers vedkommende. I København har flere muligheder for at lave skilte som ”Her boede H.C. Andersen fra 1872 til sin død i 1875”). Det vil meget hurtigt betyde, at der bliver brug for meget tekst. Derfor vil det være oplagt at supplere skilte med noget andet og mere. 

2. Skiltning på huse + henvisning til internet med adgang fra mobiltelefonen på stedet.
En måde at give brugerne flere oplysninger er, at henvise til internettet via skiltene på bygningen.
Det kan i princippet være et helt ordinært skilt (Som i Brogade og mange andre byer), hvor der desuden er en henvisning til hvordan brugeren kan finde ud af mere på internettet via deres egen mobil.
Det mest oplagte er at brugerne kan få informationen med det samme mens de er på stedet.
Det kan ske via brugernes egne mobiltelefoner. Der er flere måder det kan gøres på.

A. Brugeren går på internettet med sin egen mobiltelefon (krav: Adgang til internettet fra mobilen).
Brugeren taster en (mobilvenlig) url i sin telefon – der er ikke noget værre end at taste lange url´er i telefonen.
Det kunne være www.m.koege.dk/b8                      m=mobil, b=brogade, 8 er husnummeret.
Brugeren bliver nu ledt til en hjemmeside der er sat op til mobiltelefon. Der vises kun tekst på første side, men der tilbydes links til gamle billeder af huset, videoklip, lydfiler eller andet relevant.
Ulempen er at det er besværligt at taste en url i telefonen.
Det kræver at der er et skilt, der gør opmærksom på at der findes information her på stedet.
Brugerens telefon skal desuden være sat op til at kunne gå på nettet, turister skal være tilmeldt udenlandsk datatrafik (dyrt), så målgruppen er nok i første omgang danskere. 

B. Brugeren kan slippe for at taste sig vej ind til hjemmesiden, hvis de benytter sig af smartcodes.
(krav: Adgang til internettet fra mobilen + gratis program installeret på telefonen).
En smartcode er et lille ikon, der fungerer på samme måde som en stregkode i supermarkedet.
Brugeren tager med kameraet i sin mobil et billede af smartcoden og det bliver via et lille gratis program omsat til en url, som automatisk sender brugeren til den ønskede hjemmeside.

Det er en lettere måde at navigere på, da man slipper for at taste. Ulempen er at det kræver at brugeren har downloadet et gratis program på sin telefon. Det er endnu ikke så udbredt i Danmark, men meget anvendt i Japan.
I Århus har Moesgård Museum et stort projekt undervejs, der bruger denne teknologi til at bringe informationer videre. Det involverer museet, Århus Kommune, Svend Åge Madsen og mange andre partnere i byen. Der opstilles steler i byen, som har smartcodes påsat. Brugeren kan læse om projektet ved to store planchevæge i byen, hvorfra de også tilbydes download af det program, der kræves til at afkode smartcodes. Det sker via bluetooth.
Andre byer, bl.a. Horsens, har eksperimenteret med det.
Fordel: Det er nemt og programmet er gratis og kan hentes på www.i-nigma.com

Ulempe: Det er (eller må være) et meget dyrt projekt. En bluetoothnode, som sender programmet til brugeren er dyr at få etableret. Derudover skal der opstilles steler mv. Det er også en stor barriere at brugerne skal hente et program inden de kan gå i gang. Århus Festuge har også brugt smartcodes i flere år og har haft svært ved at få brugerne til at hente det ned. Men det er et superspændende projekt, som jeg glæder mig meget til at følge og forhåbentlig kan det alene i kraft af sin størrelse banke nogle døre ind.

3. Adgang via Bluetooth:
En anden mulighed, som også involverer mobiltelefoner, er at lade informationen gå via bluetooth.
Hvis brugeren har sin bluetooth tændt, vil han blive spurgt om han vil modtage informationer, når han går forbi et givent sted, hvor der er opsat en bluetoothnode. Brugeren skal selvfølgelig gøres opmærksom på at tilbuddet findes, for at få dem til at tænde for bluetooth. Det vil kræve skilte eller evt. en folder med kort over stederne og et startpunkt.
Ulempen er at det er meget dyrt at opsætte en lang række noder i byen. Det kan ikke skaleres op uden store omkostninger, hvorfor det er statisk når det er produceret. Noderne skal placeres ude i byen og have internetadgang, hvilket også vil være meget omkostningsfuldt.

4. Adgang via SMS:
En meget enkel løsning er at tilbyde brugerne information via sms. Brugeren skal gøres opmærksom på tilbuddet når han passerer et sted man ønsker at informere om. Det kan ske via et skilt på bygningen eller i bygningens vindue. Placeres skiltet inde i vinduet via en aftale med ejeren, kræver det ikke tilladelser fra Kulturarvsstyrelsen.
Der kunne f.eks. stå: Vil du videre mere, så send ”Brogade 8” til 1231.
Herefter kommer der en sms tilbage med information om stedet.
I den kan der også være link til internettet, hvilket igen er nemmere for brugeren end at taste en url i telefonen.
Lige nu har jeg lavet et lille forsøg, hvor man kan skrive ”clio” og sende det til 1231. Så får man Byarkivets åbningstider tilbage – og man slipper for at huske på dem. 

Det kan være gratis for brugeren eller der kan opkræves en lille takst, til at dække udgiften for at sende sms tilbage. Det er i øvrigt en løsning vi vil tage fat på at teste i den kommende tid på Køge Byhistoriske Arkiv, da vi har fået adgang til denne tjeneste via et godt samarbejde med PUC i Køge. 

5. Adgang fra mobil via gps
Køge Byhistoriske Arkiv er med på sidelinien i et forprojekt, der afsøger mulighederne for at formidle kulturarv på mobiltelefoner. Hensigten er at lave en web 2.0 løsning, hvor de deltagende institutioner dels formidler noget viden om et givent sted, dels får brugerne mulighed for at bidrage med viden og spørgsmål via mobil og computer.
Idealet er en open-source baseret løsning, som er gratis for andre institutioner at gå i gang med.
Det er en løsning som ikke kræver skiltning. Brugeren har en mobil med GPS og kan navigere rundt til points of interest (POI) vha. telefonen. Det sker via telefonens googlemap. Når de er ved at sted der vil vide noget om, klikker de på en prik på kortet, der indikerer at her kan du finde oplysninger. Når brugeren via sin telefon klikker på kortet, ryger de via et link til en mobil wiki. (Som wikipedia – http://da.wikipedia.org/wiki/Forside ) Vi vil blot benytte os af en mobilvenlig wikipedia – en såkaldt wapedia. Her finder man oplysninger, links til billeder. Da oplysningerne ligger i en mobil wiki, kan brugerne også deltage i at skabe data om stederne. Vi påtænker at etablere en redaktør, som skal godkende indlæg inden de publiceres.
Det er – meget kort fortalt – projektet som det ser ud lige nu. Der er dog en række barrierer, bl.a. teknologiske, og det en stor del af projektet at afklare muligheder og fremtidsperspektiver inden for det tekniske felt. Det ligger derfor nogle år ude i fremtiden i sin ideale form. Fordelen er at brugerne inddrages aktivt, samt at der ikke kræves skiltning, da navigationen foregår via mobilen. Open Source programmer billiggør deltagelsen for andre institutioner.

Det var en række eksempler. Listen kan gøres længere og der kan skrives mere udførligt på det. Lige nu har jeg prioriteret at få publiceret listen og forhåbentlig få respons fra andre projekter. Er du interesseret i denne type formidling, hører jeg gerne fra dig.